Personligt

Jeg er 47 år og gift med Anne-Sophie, til sammen har vi 6 børn fra 9 – 27 år + to børnebørn og et barnebarn mere på vej. En stor interesse for mig er at formidle viden på en forståelig og nærværende måde, og så læser jeg en hel del filosofi. Jeg elsker at skrive, hvilket med garanti bliver til endnu flere bøger. Jeg ynder at sidde på biblioteket i hjemmet på Bresemanns Allé i Nakskov, drikke min kaffe, lytte til musik og lade tankerne flyve i alle mulige og umulige retninger. Når vejret er godt, kan du helt sikkert finde mig på vandet i vores lille sejlbåd. At stå i det åbne og sætte parentes om forforståelsen, er bare så meget mere enkelt, når det sker på vandet.